Our Family Genealogy Pages: Aner til Hoejen Juul

Christian Frederik Pontoppidans (1739-1816) matematikbog.

Jeg har for en del år siden arvet en gammel håndskrevet matematikbog af min mormor, Gerda Pontoppidan..

Bogen har tilhørt min 4 x tipoldefar, Christian Frederik Pontoppidan, (CFP) som var "Commandeur Capitaine" i Sø-Etaten og den er fra 1761. Christian er søn af den berømte danske teolog og topografiske forfatter Erik Pontoppidan (1698-1764)

Matematikbogen er blevet til under hans uddannelse til søofficer på Søkadetakademiet i København.

På første side kan man se hvordan den er gået i arv igennem nu 7 generationer.

Der er siden Christian IV's dage uddannet Søofficerer i København. På CFP's tid lå akademiet i det palæ i Bredgade der i dag huser Østre Landsret

Søkadetakademiet havde det primære formål, at uddanne danske søofficerer, men det var dog andet og mere end en praktisk uddannelsesanstalt for de officerer og underofficerer, som skulle føre den danske konges orlovsskibe i krigs- og fredstid. Det var også en skole, hvor kadetterne blev opdraget til at blive fuldendte repræsentanter for kongemagten. Dette indebar bla, at den stor del af kadettiden gik med at lære fag, som man ellers ikke umiddelbart ville forbinde med søfart og søkrig, for eksempel sprog, religion, kunsttegning og dans. Grundvidenskaberne var dog fagene navigation, artilleri og matematik.

De færdiguddannede søofficerer og lærere tog aktivt del i oplysningstidens københavnske kulturliv. De var virksomme medlemmer af lærde og politiske selskaber, og mange var også litterært og kunstnerisk aktive.

Matematikbogen.

På trods af, at der i 1700-tallet var mange andre undervisningsinstitutioner der benyttede sig af trykte lærebøger, var den herskende pædagogiske indstilling på akademiet, at afskrift var det bedste middel til udenadslære. Således blev lærebogen skrevet af kadetten selv som afskrift efter et fælles forlæg. I bøgernes tegninger og illustrationer ligger der en smule mere kunsterisk frihed, selvom de er blevet til på samme måde.

Der er blevet lagt stor vægt på skønhed og præcision ved skrivningen af bøgerne. Håndskriften er sirlig og elegant, og der er meget langt mellem skrivefejlene.

Tegningene er til tider er utroligt detaljerede. Se f.eks kortet under emnet Longimetri.

I en forstørrelse kan man se flere huse og en lille mand til hest.

Tegneundervisningen foregik på et højt niveau og havde primært til formål at udvikle evnen til at tegne landkendinger og lignende.

Her er endnu et billede,,

Flere af billederne er desuden farvebelagt med vandfarver som disse i kapitlet, Geometri.

Bogen udgjorde grundpensum i det ene af hovedfagene, matematik. Det tyder på at bøgerne ikke har været brugt til noget praktisk formål efter endt uddannelse. De har snarere været anset som en slags svendestykker, der blev vist frem med stolthed.

Peter Schiønnings dagbog.

Museumsinspektør, Jakob Seerup, på Statens Forsvarshistoriske Museum i København, har tidligere beskæftiget sig indgående med en samtidig københavnsk søofficer ved navn Peter Schiønning (1732-1813).

Om ham skriver han: "Som søofficer tilhørte han en elite, der i kraft af et højt uddannelsesniveau og social status ikke blot kom vidt omkring, men også var i stand til at reflektere over, hvad de oplevede. Peter Schiønning skrev og reflekterede i en sådan grad at hans samling, der i dag befinder sig på Det Kongelige Biblioteks Håndskriftssamling, hører til de største privatarkiver fra den danske oplysningstid. Materialet må samtidig betegnes som den bedste biografiske kilde til flådens virke i perioden overhovedet."

En væsentlig del af Schiønning-samlingen er hans dagbog, som går fra 1732 til 1812. Det spændende ved denne dagbog er, at jeg, ved at læse i den, kan se at Peter Schiønning og min 4 x tipoldefar kendte hinanden. Peter Schiønning var bla med til Christian Frederik Pontoppidans bryllup. I 1767 skriver han følgende: "Den 11. november 1767. Havde premierløjtnant Pontoppidan bryllup med Jomfru H.E.L.C. Reiersen, en datter af justitsraad R,. der saa meget vel ud."

Se linket til dagbogen her!

Som det kan ses, findes dagbogen på nettet, og det er interessant læsning. Særligt når min 4 x tipoldefar er nævnt hvert år i dagbogen fra 1762 til 1768. For mig er det en unik mulighed for at komme endnu tættere på hvem min 4 x tipoldefar var.

Kilder:

"Om håndskrevne lærebøger på Søkadetakademiet" af Jakob Seerup.

"Søkadetakademiet i Oplysningstiden" af Jakob Seerup

"Peter Schiønnings dagbog" Det Kongelige Biblioteks Hånsskriftssamling. Uddrag af den er lagt på nettet. Se det her!